Strømforsyning til Odense Letbane

7. maj 2019

Når man bevæger sig rundt i Odense by, er der ingen tvivl om, at vi befinder os i en tid, hvor byudvikling fylder det odenseanske gadebillede. Odense har en ambition om at udvikle sig fra at være en stor by i Danmark til at blive en dansk storby. Her spiller Vores Elnet en ikke uvæsentlig rolle.

Gennem de seneste år har vi flyttet 60 kV-, 10 kV- og 0,4 kVs-kabler langs letbanens 14,5 km lange rute. Arbejdet med at omlægge kablerne er nu afsluttet.

Vi har desuden etableret 9 transformerstationer, som skal forsyne letbanen, og er nu i gang med at etablere forsyningen til letbanens 8 substations, som skal sikre kørestrømmen til letbanen.