Vores Elnet sætter tarifferne op

26. juni 2025

Den 1. august 2025 sætter vi tarifferne op. Du kan læse mere om årsagen til stigningen her.

Den primære årsag til stigningen er, at vi har opkrævet for lidt de seneste år samt i først halvdel af 2025. 

Vores tariffer har været lave sammenlignet med landets øvrige netselskaber. Med stigningen er vores tariffer på samme niveau, som landets øvrige store netselskaber.

Som netselskaber kan vi ikke bare opkræve tariffer, som vi har lyst til. Vi er underlagt en indtægtsrammeregulering, hvilket betyder, at der er grænser for, hvor meget vi må opkræve.

For private kunder betyder det, at tariffen i det dyreste tidsrum mellem kl. 17 og 21 ændres fra 56,81 øre/kWh til 87,32 øre/kWh om vinteren og fra 25,21 øre/kWh til 37,84 øre/kWh om sommeren. Mens tariffen i det billigste tidsrum mellem kl. 00-06 ændres fra 6,46 øre/kWh til 9,70 øre/kWh.

Priserne er ekskl. moms. 

Se tarifferne her

Store investeringer i elnettet

I Danmark har vi et af verdens mest driftssikre elnet, og sådan skal det blive ved med at være.

Det kræver, at vi løbende vedligeholder, udbygger og optimerer elnettet, så vi også i fremtiden har et robust og stabilt net, der kan understøtte den grønne omstilling og fremtidens ønsker og behov for intelligent styring.

Derfor foretager vi i de her år store og nødvendige investeringer i elnettet, så vi kan imødekomme de behov, som den øgede elektrificering medfører.

Hvad er nettariffen?

Nettariffen er den pris, som du betaler for at få transporteret strøm frem til dig.

Nettariffen betaler du via din elregning, som du modtager fra din elhandler.

Nettariffen dækker vores omkostninger til at drive elnettet og sikre, at du har strøm i kontakten. Den afhænger af, hvor meget strøm, du bruger i din bolig eller virksomhed og hvornår på døgnet, du bruger strømmen.

Nettariffen varierer i løbet af døgnet og i løbet af året

For privatkunder er nettariffen inddelt i tre tidskategorier i løbet af et døgn. Den er højest, når der er flest, der bruger strøm, og lavest, når der er færrest, der bruger strøm.

Desuden er nettariffen højere i vinterhalvåret (oktober-marts) i forhold til i sommerhalvåret (april-september).

De differentierede tariffer skal motivere os alle til at tænke mere over vores forbrug og flytte det væk fra de tidspunkter, hvor der er størst belastning på elnettet til de tidspunkter, hvor der er mindst belastning.

Et billede, der indeholder skærmbillede, design Indhold genereret af kunstig intelligens kan være forkert.